BOOKING- OG HANDELSBETINGELSER
GENERELLE BETINGELSER FOR LEJE OG BRUG AF NAESTVED.AKTIVBY.DK’S FACILITETER
DU SKAL OPRETTE EN BRUGER FOR AT KUNNE LEJE FACILITETER GENNEM NAESTVED.AKTIVBY.DK.
- Vilkår for brugeroprettelse og anonymitet
For at oprette en bruger skal du angive mailadresse og en adgangskode. Din mailadresse er det du fremadrettet logger ind med. Der er ikke noget krav til hvilken e-mail, du angiver, så længe den kan modtage e-mails. Du kan være anonym, hvis du ønsker det. Når du har oprettet en bruger kan du efterfølgende under "Min side" angive dit navn og din adresse. Vær opmærksom på, at vi gemmer disse oplysninger i systemet. Oplysningerne bruger vi dog ikke til statistikker, undersøgelser eller videregivelse til andre systemer. Alle rapporter, der udformes på baggrund af data fra systemet, er baseret på anonyme data. - Udlejer af faciliteterne
Udlejer er det kulturhus eller idrætsanlæg, som udbyder faciliteten. For nogle faciliteter kan der gælde særlige betingelser, der ikke er beskrevet i de generelle betingelser. Disse finder du under de konkrete faciliteter og vil fremgå af dit bookingbevis. - Bookingbevis – dit bevis for lejeaftalen
Når du som bruger har lejet en facilitet, vil der kort efter blive sendt en bekræftelse til din e-mail. Bekræftelsen er dit bevis for den skriftlige lejeaftale, der er indgået mellem dig og udlejer af den facilitet, du har lejet. Når du logger ind på Kolding.Aktivby.dk, kan du se beviset for dine lejeaftaler under Min side og Bookinger. - Priser og moms
Alle priser er opgivet i danske kroner. Udlejers faciliteter er fritaget for moms, jf. Momsloven § 13, stk. 1 Momsfritagelsen gælder ikke udlejning af faciliteter til arrangementer med deltagelse af professionelle sports- og idrætsudøvere. Al anden betaling, eksempelvis tilkøbte ydelser, er med moms. - Betaling
Når du lejer faciliteter gennem Naestved.Aktivby.dk, betaler du lejen med det samme. Du kan betale med Dankort, Visa, VisaElectron, MasterCard, Maestro eller MobilePay. Der er ikke gebyr på betalinger. For at beskytte dine kortoplysninger, bliver du i forbindelse med betaling ført over til en betalingsside leveret af DIBS A/S eller Pay4it APS. DIBS A/S og Pay4it APS er certificeret til at håndtere betalingsoplysninger. Betalingen er sikker, da oplysningerne bliver krypteret, før de sendes over Internettet. - Mulighed for annullering af booking
Hvis du ønsker at annullere en bookingaftale og få det indbetalte beløb tilbage, skal du annullere indenfor den frist, der fremgår af bookingbeviset. Annulleringsfristen varierer, alt efter den aktivitet du har booket til. - Reklamationsret
Leje af faciliteter er en tjenesteydelse og ikke et køb af en vare, hvorfor købeloven ikke kan anvendes direkte, dog gælder de samme principper som ved køb af en vare. Principperne i Købelovens mangelsbestemmelser finder derfor anvendelse. Hvis du er utilfreds med dit lejeforhold, skal du hurtigst muligt kontakte udlejer. I de tilfælde hvor udlejer kan gøres ansvarlig for en mangel, har du ret til at få den udbedret. - Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over et lejeforhold, kan du finde lokale kontaktoplysninger under kontakt på Naestved.Aktivby.dk Du kan også vælge at sende din klage til Center for Klageløsning i Nævnenes Hus, hvis din sag er omfattet af centerets kompetence. Du kan finde flere oplysninger på hjemmesiden forbrug.dk - Kommunikation med udlejer
Al kommunikation vedrørende booking og salg af varer med udlejer er som udgangspunkt på dansk. - Lejers ansvar og forpligtigelser i forbindelse med leje af faciliteter
Du må kun bruge faciliteterne til den aktivitet, de er lejet til. Som følge af Folkeoplysningsloven § 4a kan foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke leje udlejers lokaler. Udlejer fører tilsyn med, at faciliteterne kun benyttes til det, de er lejet til og at der ikke sker udlejning i strid med folkeoplysningsloven. I den forbindelse kan udlejer kræve alle de oplysninger fra lejer, som er nødvendige for at udøve tilsynet. Som lejer må du ikke fremleje eller på anden måde overdrage brugen af det lejede til andre. Det er ikke tilladt at leje faciliteter til kommercielt brug gennem Kolding.Aktivby.dk. Ønsker du at leje faciliteter til kommercielt brug, skal du kontakte udlejers personale. Er de lejede faciliteter ikke som aftalt eller forventet, skal du hurtigst muligt give besked om det til udlejers personale. Således har udlejer mulighed for at afhjælpe manglen og gøre eventuelle krav gældende overfor tidligere lejere. Du må ikke ændre i lejede faciliteter uden at have fået lov. Fx må der ikke sættes skruer, søm og lignende i vægge og lofter uanset at disse fjernes. Det er forbudt at bruge enhver form for fyrværkeri eller åben ild i det lejede. Du skal aflevere lejede faciliteter samt udlejers øvrige arealer, der benyttes i tilknytning hertil, som du modtog dem, herunder ryddelige og rengjorte. Udstyr såsom køleskabe, kaffemaskiner, borde, stole og lignende, du har lånt eller lejet sammen med faciliteterne, skal også afleveres, som du modtog dem, herunder ryddelige og rengjorte. Skader på lejede faciliteter eller udstyr, der straks kræver udbedring, skal du melde til udlejers personale med det samme. På den måde kan skaden udbedres hurtigst muligt og evt. tab i denne forbindelse mindskes mest muligt. Det er forbudt at ryge på udlejers faciliteter. Det er ikke tilladt at tage sin egen mad og drikke med på udlejers faciliteter. Ønsker du forplejning til dit arrangement, skal du kontakte udlejer. Brug altid affaldsspande til affald, og pantspande til pantflasker når de forefindes. Ved aflevering af lejede faciliteter, hæfter lejer for eventuelle mangler, der skyldes manglende overholdelse af disse betingelser. - Udlejers ansvar og forpligtigelser i forbindelse med udlejning af faciliteter
Udlejer tilbyder de faciliteter, der er beskrevet på Kolding.Aktivby.dk og i det omfang, de er ledige. Ved skader på ting eller personer er udlejer kun erstatningsansvarlig, hvis denne har handlet uagtsomt eller forsætteligt. Udlejer er ikke ansvarlig for tab, der opstår direkte eller indirekte som følge af, at lejer har handlet uagtsomt eller forsætteligt. Hvis leje af udstyr indgår i aftalen, er udlejer ikke erstatningsansvarlig på grund af funktionssvigt uanset årsagen. Brug af lejet udstyret er altid for egen risiko. Udlejer er uden ansvar for lugt-, støj-, og lysgener mm. der måtte komme fra andre dele af kulturhuset eller idrætsanlægget, hvor faciliteten er placeret. For øvrige forhold vedrørende lejers og udlejers ansvar gælder dansk rets almindelige regler om erstatning i og udenfor kontrakt. - Regler for medbringelse af dyr på kommunens anlæg
Det er udgangspunkt ikke tilladt at medbringe husdyr på kommunale anlæg. Undtagelsen hertil er service- og førerhunde, der gerne må medbringes. For selvejende haller og kulturhuse, kan dette variere fra lokation til lokation. Er du i tvivl, så kontakt den enkelte facilitet. Du finder lokale kontaktoplysninger under ”Kontakt” på Naestved.Aktivby.dk. - Spørgsmål og hjælp
Du kan læse mere om muligheden for at leje faciliteter af Næstved Kommune her på Naestved.Aktivby.dk. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du booker eller til booking generelt, kan du ringe til: 7979 2626 Drejer dit spørgsmål sig om bestemte faciliteter eller konkrete lejeaftaler, skal du kontakte den specifikke udlejer. Du finder lokale kontaktoplysninger under ”Kontakt” på Naestved.Aktivby.dk. - Virksomhedsoplysninger
Næstved Kommune
Telefon: +45 5588 3020
Grønnegade 10
4700 Næstved
Cvr.: 29189625